Om

Min mail er: h.hummel@mail.dk

Bogøstrik.dk

Design

 

Når jeg designer en model, er det vigtigt for mig at bedømme garntype og farvevalg, idet modellens design skal matche garnkvaliteten for at opnå det bedste resultat. lytter/ser, naturligvis til hvad moden foreskriver, men er ikke bundet af den, idet kvalitet og pasform kombineret med tidløst design er vigtigere for mig. Det kan som bekendt være en lidt dyrere investering, derfor er det også vigtigt at designet kan holde i længere tid, både hvad mode,  pasform og slidstyrke angår. Jeg får mange opgaver på individuelle designs og har bl.a. designet modeller til kunstneren Jeppe Hein og hans familie, kokken Nikolaj Kirk, meteorologen  Henrik Voldborg og billedkunstneren Karin Mølgård. Jeg har ligeledes designet flere modeller for "Torupgaard Lam og Får". Ulden er 100 % økologisk i naturfarver og meget behagelig at strikke med.

Handicap Design

Jeg har designet for Gigtforeningen samt flere individuelle ønsker til mennesker med diverse handicaps.Det glæder mig meget hvis jeg kan hjælpe med at designe og fremstille modeller til mennesker der ikke bare kan vælge og vrage i diverse butikker, men som er nødt til at tage hensyn til de eller det handicap man nu har. Får jeg beskrivelse af den handicappedes problem, nødvendige mål og farver, ja så ligger der en stor opgave for mig i at gøre det muligt at fremstille netop den model der ønskes.

Derfor skal man ikke betænke sig på at kontakte mig og undersøge om jeg kan hjælpe med til at opfylde ønsket.